TM-Auktioner lukker, men vi fortsætter hos VF-Auktion


Kære alle kunder


Den samarbejdsaftale, som vi har haft med Auktionshuset i Hørsholm i de sidste 10 år, er blevet opsagt pr. 31.7.2024.


Som en konsekvens heraf, har vi har besluttet os for, at lukke ned for TM-Auktioner. Vi fortsætter dog i branchen, da vi i stedet for, har indgået en aftale med VF-Auktion, hvor vi begge 2 er blevet ansat.


I den forbindelse vil vi kontakte alle de kunder, som har indleveret varer til os, således at vi kan få aftalt om varerne skal retur, eller om vi må tage dem med videre til VF-Auktion.


Til slut vil vi gerne sige TAK til alle jer, som har støttet os gennem alle årene.


Med venlig hilsen
Jan Bendix & Torben Mehl

1863 - Danmark - AFA 9 - Brev

4 Skilling, brun, stukken kant. Brev annulleret med NUM 221 - FELTPOST No. 1, P1, 24.4. (1864) Augustenborg. Sendt til Krigsraad Jacobsen, Assens. Efter Dybbølstillingens fald den 18. april regnede man med, at Als meget snart ville blive besat. Derfor blev Feltpostkontor No. 1 delt således, at den ene del sammen med den militære hovedstyrke blev overflyttet til Fyn. Den blev fortsat benævnt Feltpostkontor No. 1 og blev placeret i Assens. Den anden del forblev i Augustenborg og blev omdøbt til Feltpostkontor No. 3. Kontor No. 1 og No. 3 delte de poststempler, der hidtil var blevet benyttet på Feltpostkontor No. 1, nemlig dagstempler og annulleringsstempler med nr. 221. Feltpostkontor No. 3 fik leveret nyt dagstempel ca. den 5. maj 1864.

Budgivning er afsluttet på denne vare
Sluttet 14-04-2024 15:21:11
Vindende bud: DKK 750,00
Bud historik: 6 bud
Forsendelse (24 gram)

Afhentes i Hørsholm: DKK 0,00

Lot: 36 (14846)